Udestuen

  • Autor: Vários
  • Narrador: Vários
  • Editor: Podcast
  • Duración: 233:30:20
  • Mas informaciones

Informações:

Sinopsis

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter, som mødes på en internetforbindelse. Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'. Panelet består for indeværende af: - Aein Amripour, freelancejournalist og gymnasielærer - Amalie Lyhne, selvstændig skribent - Casper Gronemann, journalist på Radio24syv og skribent hos Berlingske - David Holt Olsen, museumsinspektør på Danmarks Industrimuseum - Leif Donbæk, advokatfuldmægtig og debattør - Mads Havskov Hansen, stud.jur. og kulturredaktør på Netavisen Pio - Marta Sørensen, skribent på Weekendavisen og RokokoPosten - Mikkel Andersson, journalist, radiovært på Radio24syv, debattør på Berlingske og redaktør på RokokoPosten - Nafisa Fiidow, stud.scient.pol og politisk assistent i Alternativet - Niels Jespersen, historiker og kommentator - Søren K. Villemoes, journalist og debatredaktør på Weekendavisen

Episodios

  • Ånd og hånd: U.P. Overby og Carl Emil Lind Christensen

    12/02/2026 Duración: 01h02min

    Denne udgave beskæftiger sig med “håndelig oprustning”. For at spore os ind på det, taler vi om forfatteren U.P. Overby - digteren bag ‘Snart dages det, brødre’ - et værk der kom til at definere de danske arbejdersange som genre.DSUs næstformand Carl Emil Lind Christensen er gæst. Han er tidligere forperson for Metal Ungdom og talsperson for Lærlingeoprøret. Derudover sidder han i redaktionen af den nye version af Arbejdersangbogen, som udkommer senere i år.Vi kommer omkring hvad en arbejderidentitet egentlig er - og også hvad dens rolle er i det politiske liv. I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterCarl Emil Lind Christensen, næstformand i DSU

  • Udestuen: The table-banger & the couch-fker**

    16/01/2026 Duración: 59min

    Udestuen er ikke for fin til lidt landsholdsstemning i Grønlandsspørgsmålet. Men var det virkelig en god idé, at Løkke mødtes med Vance og Rubio? Skulle vi have håbet på mere end status quo? (spoiler: ja). Hvor høj er en high level working group og hvor historisk er det egentlig, at europæiske soldater er taget derop for at afskrække amerikanerne? Geopolitikken er tilbage i Udestuen.I studiet:Mikkel Andersson, chefkonsulent i Liberal AllianceSøren K. Villemoes, journalist på WeekendavisenNiels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

  • Ånd og hånd: Arne Sørensen og Ida og Martins baggrund

    14/01/2026 Duración: 01h18min

    Arne Sørensen var en socialdemokratisk kulturpersonlighed, der i 1936 stiftede partiet Dansk Samling. Som minister i Befrielsesregeringen 1945 satte Arne Sørensen et varigt minde om sig selv og modstandskampen.I denne udgave fortæller Ida og Martin om deres egen baggrund og ståsted. Vi kommer forbi Auken-familiens engagement i Dansk Samling og politik i det hele taget - men også den dannelse som Idas far, litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen, gav hende.Martin kommer fra en tysk baggrund, og er præget af generationserfaringer fra diktaturer og flugt. En opvækst i Steiner-miljøet har også sat sit præg, og vi berører både antitotalitarisme og frimureri. I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatter

  • Udestuen: Hvor stor en betydning har retorikken i indvandringspolitikken?

    07/01/2026 Duración: 01h24min

    Hvor stor en betydning har retorikken i indvandringspolitikken?Det er blandt andet dét spørgsmål, Mikkel Anderson og Yaqoub Ali tager op i dagens afsnit. Yaqoub rakte ud til Mikkel, efter at sidstnævnte havde skrevet et opslag på Facebook, hvor han argumenterede for, at påstanden om, at retorikken er årsagen til dårlig integration, ikke holder.Samtalen kommer også ind på begrebet remigration – og hvordan det egentlig bør forstås og anvendes i den politiske debat.Sidst, men ikke mindst, diskuterer de to, om børn af efterkommere automatisk bør tildeles dansk statsborgerskab – eller ej.I dette afsnit vender Mikkel Anderson og Yaqoub Ali nogle af de mest omtalte og kontroversielle emner i den danske indvandringsdebat.I studiet: Mikkel Andersson Yaqoub Ali

  • Ånd og hånd: Special om Per Hækkerup og sikkerhedspolitik

    05/01/2026 Duración: 47min

    For Per Hækkerup var dansk udenrigspolitik et spørgsmål om at bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet. Vi taler om den sagnomspundne udenrigsministers betydning.Endelig kommer vi også omkring USAs bestræbelser for Grønland.I denne live-optagede nytårsspecial, vender vi også generelt dansk udenrigspolitik og alliancer med ph.d. Alberte Bové Rud, som tillige fortæller om sit eget medlemskab af Vartov Valgmenighed.I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterAlberte Bové Rud, ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa

  • Nej til nyt: Kvinfo skader højesteret, Moderaterne skader sig selv

    22/12/2025 Duración: 01h26min

    Nej til nyt: Kvinfo skader højesteret, Moderaterne skader sig selvNej til nyt er tilbage for sidste gang inden jul og nytår. Denne gang har panelet sat hinanden stævne på de sønderjyske diger, hvorfra de forsvarer Højesteret mod KVINFO, folkestyret mod vælgerne og juristerne så og verden mod, ja, alskens fortrædeligheder.I anledning af julen er der ekstra meget sul på de populærekulturelle anbefalinger, hvor det særligt handler om Stranger Things og dens mange problemer.Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise.

  • Ånd og hånd: Kan nazisme tilgives (af Gud eller mennesker)?

    19/12/2025 Duración: 01h33min

    Det er ét af de spørgsmål, der tages fat på, når Ida Auken og Martin E.O. Grunz taler om Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Han oplevede nemlig i 1954, at blive opsøgt af hans tidligere nære ven, forfatteren Harald Bergstedt, der under besættelsen var blevet fuldblods nazist og antisemit.Bomholts store indsats som kulturminister med bl.a. Statens Kunstfond og "farlig radio" berøres også.Tidligere undervisningsminister og nuværende seniorrådgiver i LA, Merete Riisager gæster studiet, og fortæller om en opvækst med præg af sammenstød mellem grundtvigianisme og Indre Mission - foruden hendes fokus på "selvbyggerbørn".Endelig vendes spørgsmålet om det er en politisering af islam og det offentlige rum, når mandlige elever nægter at give hånd til kvinder.

  • Udestuen: Fik Politiken hævn over Kaare Dybvad?

    18/12/2025 Duración: 01h09min

    Kaare Dybvad er et hadeobjekt for venstresnoede lederskribenter og udpeges som ansvarlig hver gang S går tilbage ved et kommunalvalg. Er tiden endegyldigt ovre for den socialdemokratiske succes-kombination af provinsiel folkelighed, rød fordelingspolitik og stram udlændingepolitik? Eller er der stadig vej frem for et progressivt folkeparti?Og så kommer vi ikke uden om udlændingepolitikken. I årtier har de europæiske arbejderpartier hellere valgt trotskistiske formænd end så meget som overvejet at kigge i Socialdemokratiets retning. Ændrer det sig nu, hvor der lader til at være gennembrud i opgøret med Europas forældede asylpolitik?I studiet:Kaare DybvadMikkel AnderssonSøren VillemoesNiels Jespersen

  • Udestuen: Skal du ha' remigration i rullen?

    11/12/2025 Duración: 01h02min

    Den fortabte Udestue er tilbage. Vi optog faktisk den bedste Udestue nogensinde – ja, måske bedste podcast i verdenshistorien – men teknikken svigtede.Så den får I aldrig at høre.I stedet får I denne dilletantiske genindspilning, hvor vi prøver at genskabe magien og diskuterer remigration frem og tilbage. Fra Messerschmidts offensiv i Weekendavisen til hans retræte i Jyllands-Posten.Kan det lade sig gøre? (Spoiler: ja)Er det realistisk? (Spoiler: nej)Hør Niels springe ud som den party-trotskistiske halalhippie, du inderst inde altid vidste, han var.Har regeringen smidt 27,4 mia. kr. i Nordatlanten?Vi vender de 27,4 mia. kr., regeringen vil bruge på Arktis og Nordatlanten.Ændrer et søkabel og et par skibe noget som helst på, om vi kan forsvare Grønland?(Spoiler: nej)Bliver amerikanerne taknemmelige? (Spoiler: heller ikke)FE advarer: Amerikanerne kommer efter Grønland.Niels advarer: At investere i Grønland svarer til at investere i Island i 1938.I studiet:Niels JespersenMikkel AnderssonSøren K. Villemoes

  • Udestuen julefrokost special del 2: Noticing the noticing – groypers på dansk

    28/11/2025 Duración: 40min

    Har du også bemærket, hvordan amerikanske højrefløjsinfluencere er begyndt at lægge mærke til jøderne? For i MAGA-bevægelsen er antisemitismen på fremmarch.Hvem er groypers, og kommer de også på et tidspunkt til Danmark? Og har højrefløjens antisemitisme noget til fælles med antizionismen på venstrefløjen?I studiet:Niels JespersenMikkel AnderssonAstrid Høgh, journalist, KD

  • Udestuen julefrokost special del 1: Socialdemokratisk katastrofevalg

    26/11/2025 Duración: 35min

    Udestuen udkommer i dag fra en af de tiloversblevne socialdemokratiske kommuner, Tårnby. Vi har julefrokost og evaluerer kommunalvalget. Det blev en skidt omgang for S.Men hvorfor, og hvad med de andre partier? Og hvordan endte S med at indtage den mest giftige position i dansk politik – til højre på økonomien og venstre på værdipolitikken?I studiet:Niels JespersenNikolaj Bøgh, rådmand (K), FrederiksbergRasmus Ulstrup, forfatter og politisk konsulent

  • SingleMor: "Vi spekulerer stadig over, hvad der var i de piller Marie"

    24/11/2025 Duración: 59min

    Rose er blevet kampagnechef og har haft et mindre biluheld, Anne-Sofie er flyttet til Nørrebro og livet er uoverskueligt.Vi runder Sisse Sejrs stalking-dom og kritikken af Roccamorestifteren, Frederikke Schmidts.Vi taler også om Roses afdøde far og om at være mor uden at kunne dele det med ham.Sidst men ikke mindst åbner vi en brevkasse. Så skriv til os med store og små spørgsmål eller dilemmaerI studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

  • Nej til nyt: Champagnesocialismen indtager metropolerne

    07/11/2025 Duración: 48min

    Hvordan kan velstående og veluddannede mennesker i Vestens metropoler støtte yderligtgående venstreorienterede som Zohran Mamdani i New York og Enhedslisten i København.Dette spørger vores amputerede, men stadig reaktionære panel i denne Nej til nyt, hvor Nicolaj Bang er ude at føre valgkamp, mens Rasmus Ulstrup Larsen og Christian Egander Skov holder skansen ved mikrofonerne.Det skal ikke kun handle om champagne-socialisme men også om behovet for smukke bygninger og lokalpolitikere, der tør sige nej til pengestærke entreprenører og deres iboende tilbøjelighed til at hærge.Vi er Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander Skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".

  • Ånd og hånd: Alsing Andersen og Bertel Haarder

    07/11/2025 Duración: 01h12min

    I historietimen taler vi om Socialdemokratiets formand under Besættelsen, Alsing Andersen, og hans “Europas forenede Stater” fra skæbneåret 1948.Bertel Haarder gæster os, og fortæller om sit åndelige udgangspunkt i højskolebevægelsen, grænselandet og Venstre.Til sidst diskuterer vi Frie Grønnes valgkamp i København - der slår sig op på “antizionisme”.I studiet:Bertel HaarderIda AukenMartin Grunz

  • Ånd og hånd: Hartvig Frisch

    13/10/2025 Duración: 01h11min

    Podcasten omhandler kulturhistorie, ånd og politik - og sammenhængen mellem dem. Hvert afsnit vil præsentere en historisk personlighed med tilknytning til centrum-venstre, samt diskutere et aktuelt politisk emne med åndelige og kulturelle tråde.Hvert afsnit vil blive gæstet af en markant gæst, der vil fortælle om sit åndelige udgangspunkt og hvad det betyder for vedkommendes stillingtagen.I dette første afsnit diskuterer vi den socialdemokratiske antitotalitarist Hartvig Frischs’ indflydelse. Vi får også besøg af MF Frederik Vad, der fortæller om sin tro og syndsbevidsthed. Endelig vendes begrebet hybridkrig, der muligvis giver mindelser om tidligere tider.Ånd og hånd er en podcast med Ida Auken, politiker og teolog, og Martin E.O. Grunz, historiker og forfatter.

  • Nej til nyt: Mordet på Charlie, konservative regeringsdrømme og det barnløse venstre

    01/10/2025 Duración: 59min

    Nej til nyt: Mordet på Charlie, konservative regeringsdrømme og det barnløse venstreMordet på den konservative stemme Charlie Kirk har antændt en voldsom debat om venstrefløjens holdning til politisk vold og om MAGA-højrefløjens retorik.Dette er et af emnerne i denne omgang Nej til nyt, hvor vores faste panel også går i kødet på en ny analyse, der viser, at det er venstrefløjens skyld, at vi får for få børn.Det skyldes den moderne venstrefløjs forkærlighed for emancipation og neuroser. Endelig diskuterer panelet De Konservatives udmeldinger om borgerligt samarbejde og regeringsmagt. Er man borgerlige stemmer, der arbejder - og i givet fald for hvem?Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk konsulent på Christiansborg og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".

  • Udestuen: Droner over Amager, Palæstina og Messerschmidt til demo

    24/09/2025 Duración: 01h15min

    Udestuen står endnu uberørt af dronernes hærgen over Amager, der førte til flere timers lukning af lufthavnen. Er myndighederne endelig begyndt at tage territoriale krænkelser alvorligt – eller var det slapt, at vi ikke skød dronerne ned?Europæiske stormagter som Frankrig og Storbritannien står klar til at anerkende Palæstina. Danmark nøler. Er Løkke en genial 4D-skakspiller – eller er han bare uforvarende snublet ind på en fornuftig position? Og hvad med israelerne – er de efterhånden mere arabiske end europæiske?I sidste udsendelse kritiserede vi venstrefløjen for at demonstrere side om side med ekstremister. Gør højrefløjen det samme, når Messerschmidt tager til London sammen med hooligans? Eller er det sådan, at nutidens højreekstremister bliver morgendagens stuerene?I studiet:Mikkel Andersson, chefkonsulent LASøren Villemoes, journalist WeekendavisenNiels Jespersen, chefredaktør Pio

  • SingleMor: Betjente skal man holde sig fra!

    19/09/2025 Duración: 57min

    Vi taler om Gift ved Første Blik og astrologi.Rose er kommet på datingapps og forklarer hvordan du kan bruge cigarettænderen i en bil som våben. Vi taler også om, at man som singlemor på datingmarkedet er en lille smule mere sårbar, og det derfor er vigtigt, hvordan man taler til sig selv. Og så har vi bippet nogle ord, af hensyn til rigets sikkerhed!I studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

  • SingleMor: “Hold kæft ellers kommer du ned i kælderen”

    17/09/2025 Duración: 42min

    Velkommen til Singlemor afsnit 5.Vi har været på sommerferie med vores børn. Alene. Rose har også været på date med en højt begavet mand og har opdaget, at hun bare gerne vil have lov til at sige nogle af de ting, hun læser på Facebook.I studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

  • Udestuen: Qatar, Omar Jarls aktivisme og NATOs slaphed

    11/09/2025 Duración: 01h48s

    "I would not protect you, in fact I would encourage them to do whatever they want. You gotta pay," sagde Trump. Qatar betalte. Et nyt præsidentfly til 400 mio. dollars. Og alligevel blev de angrebet.Udestuen tager en runde på den seneste eskalation af krigen i Mellemøsten. Hvad betyder det israelske angreb på Qatar, og skal vi også frygte Trumps troløshed? (Hint: Det skal vi.)Så vender vi også Omar Jarl Shargawis aktivisme mod Martin Krasnik. Hvorfor er antizionisterne egentlig så ubehagelige? Hvorfor er Per Clausen blind for antisemitisme, og hvorfor er det et problem, når Pelle Dragsted accepterer de små uretfærdigheder med henvisning til den store uretfærdighed?Vi slutter i Polen, hvor NATOs samlede militære slagkraft næsten var i stand til at nedskyde de 14 droner, Rusland sendte ind over Polens grænse. Desværre endnu en pinlig og slatten reaktion, der kun vil invitere til yderligere aggression. Eller bliver det her vendepunktet? (Hint: Næppe.)I studiet:Mikkel Andersson, chefkonsulent LASøren Villemoes, j

página 1 de 11