Det Røde Felt

Informações:

Sinopsis

Det Røde Felt vil fokusere på begivenheder fra ugen, der begejstrer og hidser Lars Trier Mogensen op, i åben og bramfri debat med både gæsterne og ikke mindst lytterne, som er velkomne til at ringe ind og give deres besyv med.

Episodios

  • Borgerligt sammenbrud, forbrydere i Finanstilsynet og udsigt til rød valgsejr

    13/05/2019 Duración: 01h49min

    Blålyset er ved at blive slukket over Danmark: Vælgerne har fået nok af de borgerlige partier, og derfor tegner det til et regeringsskift i løbet af få uger. Indtil videre er det dog mere et fravalg af de blå end et tilvalg af de røde. Hør Liberal Alliances fungerende indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille diskutere, hvad det er, som er gået så galt for de borgerlige, og om der overhovedet kommer til at ske et politisk kursskifte i tilfælde af en ny S-regering? Hør dernæst Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper om, hvad hun vil kræve af kontante indrømmelser fra den socialdemokratiske regering, der begynder at tegne sig. Hvad skal der ske i de første 100 dage? Derefter dbat mellem den socialdemokratiske arbejdersøn Peter Hummelgaard og den liberale frontkæmper Joachim B. Olsen. Hvad sker der med den stigende ulighed i Danmark? Hvad skal der ske med banditter i habitter? For hvordan kan toppen i Finanstilsynet pludselig være sigtet af bagmandspolitiet? Er der styr på finanssektoren?

  • Talfusk med seniorpension, mystik om dronningrunde og rødt valg til...

    06/05/2019 Duración: 01h49min

    Er Europaparlamentet stadig et Mickey Mouse-parlament? De gentagne forsøg på at styre markedskræfterne flopper igen. Og igen. Mens økonomien bliver mere og mere grænseoverskridende halter demokratiet længere og længere efter. Hør Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-parlamentet Jeppe Kofod om kampen mod skattely, tech-giganter og banditter i habitter. Hvad forskel gør de røde parlamentarikere egentlig i Bruxelles? Herhjemme har regeringen tilsyneladende fiflet med tallene i den nye aftale om seniorpension. Hør cheføkonom i AE-rådet, Erik Bjørsted cheføkonom i Cepos, Mads Lundby, diskutere det store slagnummer i folketingsvalgskampen, hvor det nu viser sig, at regeringen i virkeligheden kun vil give bedre vilkår til 130 mennesker om året. Dernæst handler det om de mystiske dronningerunder: For hvem er det, der trækker i trådene, når der skal vælges statsminister? Kan Danmark havner i en situation efter valget, hvor det sande drama først begynder, når stemmerne er talt op? Hør Danmarks førende ekspert på

  • Apartheid på stemmesedlen, hemmelig valgmanual hos Venstre og kaos i...

    29/04/2019 Duración: 01h49min

    Danmark fået et ekstremt højreradikalt parti på stemmesedlen, som ønsker at indføre apartheid. Hvorfor er det kommet så vidt? Har den yderste venstrefløj optrådt som nyttige idioter? Hør debat mellem folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) og kandidat David Trads (S) om opstillingen af Stram Kurs. Hvordan kan, skal og bør vi håndtere et parti her i den forestående valgkamp, der ligefrem vil ophæve grundloven? Dernæst handler det om statsministerens seneste udspil: Nu skal velfærdsaftalen pludselig laves om - og pensionsalderen udsættes. Eller hvad? Hør S-folketingsmedlem Mattias Tesfaye og Venstres finansordfører Jacob Jensen diskutere forslagene om differentieret pensionsalder, som meget vel kan blive et af valgets store omdrejningspunkter. Blå blok er presset i meningsmålingerne, og derfor på krigsstien. Men valgplanerne er netop blevet lækket: Hør om det afslørende indhold i Venstres hemmelige valgmanual. Diskussion mellem S-folketingsmedlem Dan Jørgensen og Venstres politiske ordfører Britt Bager om spin-manual

  • Dyreste valg nogensinde, usikre målinger og afsporet flygtningedebat

    22/04/2019 Duración: 01h50min

    Partierne har pumpet kampagne-kasserne hårdt op med med offentlige støttekroner og private donationer, og står nu parat til at ville fyre den allerdyreste valgkamp af i danmarkshistorien. Hvilken rolle spiller penge i dansk politik? Hør centerleder ved Center for Valg på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, som har kortlagt partiernes pengestrømme. Kan man reelt købe sig til flere stemmer i Danmark? De borgerlige partier har i hvert fald brug for alt, hvad de kan skrabe sammen. Blå blok står nemlig til at have tabt valget, allerede inden det er udskrevet. Ifølge meningsmålingerne. Men kan man stole på de mange målinger? Ved sidste folketingsvalg overraskede Dansk Folkeparti alt og alle ved at få et langt bedre resultat, end nogen målinger havde forudset. Kan det ske igen? Er DFernes nedtur i virkeligheden bare en statistisk fejl? Hør valgforsker Frederik Hjorth og seniorforsker ved Vive Rasmus Tue Pedersen diskutere fejlkilder og usikkerhed, og bliv forberedt på fup og fiduser i valgkampen. Derefte

  • Det første klimavalg, jordskredsvalg i Europa og sossernes pensionsbombe

    15/04/2019 Duración: 01h49min

    De unge kræver klimahandling nu. Og for første gang ser klodens klima ud til at kunne blive en afgørende, politisk gamechanger ved forårets valg. Venstrefløjen har momentum, og selv højrefløjen er blevet tvunget til at tale om klimaforandringer. Men bag kulisserne er det ikke de unge, der fører an, men i stedet ældre, erfarne politikere. Hør SFs 74-årige Margrete Auken, som er spidskandidat til Europa-parlamentet, og som er begyndt at blive sammenlignet med den populære 77-årige Bernie Sanders i USA. Hvad er det, de gamle venstrefløjsikoner har af magiske tricks? 15 procent af vælgerne vil stemme på Margrethe Auken, som med sin grønne profil er den mest populære blandt samtlige kandidater til EP-valget. Hør også socialdemokraten Christel Schaldemose, som med sine 51 år jo kun er en årsunge. Hun står over for et valg, hvor de etablerede partier i Europa er trængt og mindre partier stormer frem både til højre og venstre. Herhjemme er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti røget i totterne på hinanden i kampen fo

  • Hvad kalder man et land, hvor ministre kan bryde loven uden at det får...

    08/04/2019 Duración: 01h50min

    Bananstat? Flertalsdiktatur? Eller slet og ret enevælde? Flere Venstre-ministre er på det seneste blevet grebet i at bryde deres egen lovgivning. Men indtil videre ser et flertal i Folketinget ud til at se igennem fingre med, at både udlændingeministeren og fiskeriministeren regerer uden om lands lov og ret. Hør først Enhedslistens integrationsordfører Johanne Schmidt Nielsen, som i længere tid har forsøgt at få opklaret ulovlighederne med håndteringen af asylpar, og hele det efterfølgende coverup, som på mange måder er endnu værre. Er Folketinget magtesløst over for egenrådige ministre? Har vi overhovedet en retsstat? Hør dernæst juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter om den omdiskuterede praksis i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Hvor slemme er lovovertrædelserne? Her efter Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup, som også har forsøgt at stille en Venstre-ministre til ansvar for grove uregelmæssigheder i forvaltningen. Men nytter det? I anden time handler det om en sjælden

  • DF for Dobbelt Fuser

    01/04/2019 Duración: 01h49min

    Nedturen for Dansk Folkeparti er historisk massiv. Her kort før folketingsvalget står partiet til at miste op mod en tredjedel af vælgerne, og endnu værre tegner det til at gå ved Europaparlamentsvalget. Fra at have været de frække og de politisk ukorrekte er Dansk Folkeparti ved at blive forvandlet til et mainstream-magtparti. Men hvad er årsagerne til det tunge fald i meningsmålingerne? Hør forfatter Erik Meier Carlsen og professor Kasper Møller Hansen diskutere udviklingen for Danmarks indtil videre største borgerlige parti. Hvad betyder svindel-skandalerne med Meld/Feld i Bruxelles? Hvor er udlændingedebatten blevet af? Og alliancen med Socialdemokratiet? Hør også politisk kommentator Erik Holstein og valgforsker Martin Vinæs om tabet af rollen som protestparti, men også mulighederne på den anden side af valget, hvor Dansk Folkeparti kan ende som kongemager. Kan tabet af mandater ligefrem vendes til en styrke? Dernæst kommer chefredaktøren for dagbladet Information i studiet: Rune Lykkeberg er aktuel me

  • Fattigdom er et valg Bunden er slået ud af Danmark

    25/03/2019 Duración: 01h49min

    De fattigste bliver fattigere og fattigere, ikke mindst tusindvis af børn, der er røget ned under EU’s fattigdomsgrænse. Armoden er langt fra tilfældigt. Den voksende fattigdom er et direkte resultat af politiske beslutninger: Med starthjælpen i 2002 påførte de borgerlige regeringspartier og Dansk Folkeparti tusindvis af flygtninge og asylansøgere en ny form for fattigdom, som Rockwool-fonden nu har undersøgt og konklusionerne er fortvivlende: Ingen er kommet i arbejde, børnene klarer sig dårligere i skolen og kvinderne er skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Hør seniorforsker ved Rockwool-fonden Rasmus Landersø gennemgå de opsigtsvækkende konklusioner. Alt, der kunne gå galt, virker til at være gået galt. Og nu vil de borgerligere gøre ondt værre: Den nye ‘hjemsendelsesydelse’ bliver endnu lavere end starthjælpen. Hør medstifter af den nye Socialpolitisk Platform, Knud Vilby, om det skred, der er sket i dansk socialpolitik. Er det ledende politikere dumme eller onde? Dernæst kommer medlem af Europ

  • Tilbagetrækning er det bedste angreb Stemningen er skiftet i dansk politik

    18/03/2019 Duración: 01h49min

    Socialdemokratiet står til at overtage regeringsmagten, sågar med en stor margen, støttet af de rød-grønne partier som også samlet set tegner til at gå markant frem ved forårets folketingsvalg. Hvad er der sket? Forklaringen er enkel: Udspillet om tidligere tilbagetrækning for nedslidte faggrupper har vundet bred folkelig opbakning, og fået titusindvis af DF-vælgere til at søge tilbage til Socialdemokratiet. Og det er bestemt heller ikke tilfældigt: Omslaget begyndte helt præcist 22. maj 2017, da 3F’s forbundsformand Per Christensen inviterede DF-formanden og S-formanden sammen ind i Cirkusbygningen og fik de to partier til at love at kæmpe for bedre tilbagetrækning for nedslidte. Hør Per Christensen diskutere, hvordan den danske samfundsdebat har ændret sig afgørende siden da, og hvad det egentlig er for pensionsrettigheder, som han forventer, at en ny regering vil kunne levere. Hvem skal kunne gå tidligere på pension? Dernæst handler det om regeringens nye aftale om milliard-investeringer i infrastruktur. H

  • Tung ende vender nedad

    11/03/2019 Duración: 01h49min

    Skattevæsnet er brudt sammen, og hidtil har meget få politikere turdet komme med konkrete bud på, hvordan vores skatteinddrivelse kan genstartes og gentænkes. Så pengene igen kommer i kassen. Men der én ny politiker, som byder sig til – og tilmed med et helt nyt skattesystem: Klaus Riskær Pedersen fra ‘Partiet Klaus Riskær Pedersen’ vil vende fuldstændigt op og ned på skattesystemet, droppe indkomst- og selskabsskatten, i stedet indføre nye transaktions- og forbrugsskatter. Samtidig kalder han sig for ‘rød konservativ’. Hør partilederen diskutere sit udspil til en ny skattepolitik, som umiddelbart ikke virker rødt. Tværtimod vil flere elementer i Riskærs skattepolitik accelererer uligheden og fører til endnu større centralisering. Vil hans såkaldte ‘transaktions- og værdibeskatning’ i virkeligheden gøre ondt værre? Dernæst kommer Alternativets socialordfører Torsten Gejl på besøg. Han har netop været i ‘praktik’ som hjemløs i Aarhus. Men hvad kan et folketingsmedlem egentlig lære om livet på gaden ved at være

  • Grøn New Deal

    04/03/2019 Duración: 01h50min

    Venstrefløjen sprudler med nye økonomiske idéer i USA af alle steder. Både nye og gamle politikere i kapitalismens højborg har netop lanceret idéen om en ny Green New Deal. Inspirationen kommer på den ene side fra 1930ernes kæmpe stimulanspakke, der trak Amerika ud af depression og øgede beskæftigelsen, og på den anden side fra behovet for at konfrontere det 21. århundredes gigantiske udfordring, klimaforandringerne. Hør først økonomiprofessor Jesper Jespersen, som er aktuel med bogen Vækstøkonomi på vildspor. Gennem 50 år har han forsøgt at pumpe progressivt liv i den økonomiske debat her i Danmark, og slår nu til lyd for, at vi kan og skal investere os ind i en grønnere fremtid. De gængse økonomiske modeller har nemlig spillet fallit, og tiden er mere end moden til at genbesøge ambitionen om at skabe værdigt arbejde til alle ved at sætte turbo på den grønne omstilling. Hør dernæst lederen af DeltagerDanmark, Rune Baastrup, som står bag en ny kampagne Så er det nu, som vil forvandle folketingsvalgkampen ti

  • Ny fattigdom, gammel racisme og grøn aktivisme

    25/02/2019 Duración: 01h49min

    Der er blevet byttet rundt på, hvem der er de politisk korrekte i dagens Danmark: Pludselig er det højrefløjen der er sippede omkring tonen i debatten. For hvad må man egentlig sige frit og bramfrit om de mest kontroversielle udlændinge-stramninger? Må man kalde motiverne for racistiske? Folketingets formand slog forleden hårdt ned på Enhedslistens Pelle Dragsted, da han kalde DFeren Kenneth Kristensen Berths udtalelser for racistiske. Ordet er frit i Det Røde Felt: Hør de to politiske modstandere mødes i åben, direkte duel uden censur. Dernæst debat om selve indholdet i regeringens 112. stramning, også kendt som paradigmeskifte, der blev vedtaget i sidste uge. Hvad vil de nye lave ydelser til børnefamilier betyde? Hør lektor Morten Ejrnæs, souschef i Red Barnet Maruska la Cour og næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Ditte Brøndum om forstærket fattigdom i Danmarks nye, etniske underklasse. Dernæst handler det igen om jagten på den forsvundne skat: Hør Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Peterse

  • Nyt sammenbrud i Skat

    18/02/2019 Duración: 55min

    Historien gentager sig selv, den ene gang som tragedie, den anden gang som farce: Sammenbruddet i Skat er desværre kun lige begyndt. De præcis samme problemer, som tidligere fik inddrivelsessystemet EFI til at bryde sammen - og som har kastet statskassen milliarder af skattekroner i tabte restancer – er ved at blive gentaget med afløseren, PSRM, et nyt forkormet it-system med det fulde navn ‘Public Sector Revenue Management’. Hør lektor i datalogi Erik Frøkjær og redaktør på Version2 Henning Mølsted diskutere den seneste skandale, som er ved at eksplodere i dansk politik. Hvorfor har man ikke lært af de katastrofale erfaringer? Er det overhovedet muligt at få et it-system, der kan håndtere kompleksiteten i skattevæsnet? Dernæst statsrevisor Klaus Frandsen og formand for Dansk Told & Skatteforbund Jørn Rise i diskussion om den seneste kritik fra Rigsrevisionen. Hvem har ansvaret for, at Skat stadig ikke fungerer? Og hvornår kan vi igen have tillid til Skat?

  • Tilbage til fremtiden

    18/02/2019 Duración: 54min

    Velfærdssamfundet har svigte dem, der har haft allermest brug for hjælp fra fællesskabet - sårbare børn og nedslidte ældre. Ja, det er måske ikke ligefrem en nyhed, men nyt er det i sandhed, at Socialdemokratiet nu går til valg på at ville gennemføre større reformtiltag, der er målrettet mod at bryde det skæve mønster for netop disse to store grupper. Hør først Socialdemokratiets børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz Theil, som er aktuel med debatbogen ‘Hvilket velfærdssamfund’. Her slår hun til lyd for et opgør med et system, der ofte kun gør ondt værre for de mest udsatte børn. Hun er vred og utålmodig. Dernæst forfatterjournalist Lars Olsen om S-udspillet om differentieret pensionalder, som han ser som et afgørende vendepunkt i dansk politik. Endelig begynder elite-politikerne at lytte til de hårdtarbejdende borgere, der hidtil er blevet kørt over af reformer, som er udtænkt af og udformet til den veluddannede klasse. Er Socialdemokratiet ved at vende tilbage til sine rødder?

  • Investeringer er gratis

    11/02/2019 Duración: 55min

    Økonomien bestemmer, først og sidst. Derfor er det en kæmpe svaghed for oppositionen, at hverken fagbevægelsen, socialdemokraterne eller venstrefløjen længere har bud på en afgørende anden økonomisk kurs. Sidste gang sosserne var ved magten, både begyndte og endte de med at videreføre VK-regeringens økonomiske politik. Men findes der et reelt alternativ? Ja, lyder det fra Asker Voldsgaard, som er næstformand for Rethinking Economics. En gruppe yngre økonomer og debattører forsøger at trække nye idéer om økonomisk politik til Danmark, ikke mindst fra USA, hvor bl.a. "Modern Money Theory" inspirerer fremadstormende politikere til at investere massivt i den offentlige sektor i form af en "New Green Deal". Efter Danmark har betalt udlandsgælden ud, og staten kun har gæld i danske kroner, er der opstået fagre, nye muligheder for en helt ny økonomisk investeringspolitik. Hør dernæst professor, tidl. overvismand Christen Sørensen, som er aktuel med en ny debatbog om den skadelige sparepolitik i Europa. Også han slår

  • Morgenrøde for de grønne

    11/02/2019 Duración: 55min

    Et politisk stemningsskifte er undervejs i Danmark: Klimaet er blevet vælgernes førsteprioritet frem mod folketingsvalget, foran nyklassiske dagsordener som udlændinge og sygehuse. Det nye omslag har allerede sat sig spor i det politiske landskab, hvor de rød-grønne partier går markant frem, ikke mindst SF, der pludselig står til mærkbar fremgang. Hør SF's formand Pia Olsen Dyhr om folkesocialisternes comeback og hvordan hun vil prioritere den grønne dagsorden som støtteparti for en eventuel socialdemokratisk mindretalsregering. SFerne har tydeligvis lært af erfaringerne fra den mislykkede regeringsdeltagelse. Men hvad vil folkesocialisterne konkret kræve? Og er SF vitterligt også ved at skifte De Radikale ud med Dansk Folkeparti som alliancepartner? Dernæst koordinator for 92-gruppen Troels Dam Christensen, som er stilleren bag det nye borgerforslag om en ny klimalov, der på rekordtid opnåede de fornødne 50.000 underskrifter. Hvordan løftes klimasagen fra kun at mobilisere de allerede frelste til også at eng

  • Kapitalfonde æder alt

    04/02/2019 Duración: 55min

    Som en græshoppesværm er internationale kapitalfonde i gang med at opkøbe boligmassen i hovedstaden: Særligt den amerikanske kapitalfond Blackstone har købt ejendomme for milliarder i København, og straks efter stiger huslejerne eksplosivt. Hør om pengemagtens erobringstogt i hovedstadens boligkarréer: Direktør for Lejernes LO i Hovedstadens Claus Højte og politisk ordfører for Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation Jonas Bjørn Jensen diskuterer, hvad der kan og bør gøres for at stå op imod kapitalfondene. Dernæst handler det om det nye forsvarsforlig: Partierne i forsvarsforligskredsen er netop blevet enige om at øge forsvarsbudgettet med yderligere 1,5 mia. kr., så de danske forsvarsudgifter når op 1,5 pct. af bruttonationalproduktet i 2023. De ekstra kroner til krudt og kugler kommer efter pres fra USA's præsident. Men hvad skal det nytte? Debat mellem De Radikales forsvarsordfører Martin Lidegaard, som er med i forliget, og SFs forsvarsordfører Holger K. Nielsen, som ikke er med. Hvorfor skal

  • Borgerlig bundvending

    04/02/2019 Duración: 55min

    Det bliver næppe blåt forår her i 2019, for regeringen er kommet sjældent elendigt ind i det nye valgår: Den stort anlagte sundhedsreform møder stor folkelig modstand. De borgerlige partier er i fuld gang med at gentage fejlene fra den store kommunalreform for ti år siden: Centralisering, bureaukratiske sammenlægninger og såkaldt professionalisering er kodeordene i den nye sundhedsreform. Hør Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad og formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard diskutere konsekvenserne af den nye "strukturreform 2.0", som statsministeren har lagt frem. Dansk Folkeparti er igen ved at lægge stemmer til det, der ligner en centraliseringsøvelse: Hvorfor? Hør Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Midtjylland Lone Langballe og partikollegaen fra regionsrådet i Syddanmark Thies Mathiasen. Hvorfor vil DFerne afskaffe deres egne poster? Hør dernæst redaktør på Altinget Esben Schjørring, som mener, at den borgerlige blok er i indre opløsning her kort tid før folketingsvalget

  • De unges valg (2)

    28/01/2019 Duración: 55min

    Om tre døgn er der valg i Danmark. Statsministeren udskrev valget for tre uger siden og nu på torsdag 31. januar falder dommen over partierne, ungdomspartierne, vel at mærke, for det er Skolevalg 2019, der skal afgøres: I alt 80.000 skolelever skal stemme, fuldstændigt som ved normale folketingsvalg, og de opstillingsberettigede partier har turneret rundt til over 500 valgmøder i hele landet og diskuteret direkte med landets unge om emner lige fra kvoteflygtninge over købesex til cannabis. Blandt voksne vælgere spreder politikerleden sig, og mange voksne vælgere har svært ved at kende forskel på partierne. Men har de unge et andet perspektiv? Hør DSU-formand Frederik Vad Nielsen, talsperson for Alternativets Unge Marius Aggerholm, RU-formand Sigrid Friis Proschowsky, DFU-formand Chris Bjerknæs, SFU-landsekretær Esther Elmegaard Bæk, LAU-formand Carl Andersen og KU-formand Anders Storgaard om de forhåbninger og bekymringer, der optager de unge allermest. Meget tyder på, at ny klima-aktivistisk generation er på

  • De gamles valg (1)

    28/01/2019 Duración: 54min

    Uligheden i Danmark er til at tage og føle på: Arbejdere med de mest fysisk nedslidende job dør i dag mange år før akademikere med de længste uddannelser. Og intet tyder på, at skævheden vil ændre sig lige med det samme. Tværtimod: Folkepensionsalderen vil gradvist blive hævet i takt med stigningen i den gennemsnitlige levealder, og det rammer endnu skævere. Socialdemokratiet har derfor som sit største valgoplæg lanceret et nyt udspil med en ny ret til tidlig folkepension. Hør Peter Hummelgaard, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, diskutere både behovet for og udformningen af den nye pensionsordning: Hvorfor støtter sosserne egentlig overhovedet en generelt stigende pensionsalder? Hvorfor ikke hellere gå benhårdt efter at forbedre arbejdsmiljøet for ufaglærte? Dernæst professor i folkesundhed Knud Juel om årsagerne til, at ufaglærte dør så meget tidligere end akademikere: Hvilken rolle spiller usund livsstil? Hør hans bud på, hvad der skal til for reelt at skabe større lighed i sundhed for alle.

página 2 de 5