Det Røde Felt

Svindelstaten Danmark (1)

Informações:

Sinopsis

Skandalerne står i kø. Det seneste sammenbrud, hvor en 64-årig kvinde er under mistanke for at have lænset Socialstyrelsen for mindst 111 mio. kr. - som var øremærket til socialt sårbare - er ikke engang en overraskelse. Rigsrevisionen har i årevis kritiseret forvaltningen af den særlige Sats-pulje. Men intet er sket. Før det var for sent. Hør debat med formand for Frivillighedsrådet Mads Roke Clausen og socialrådgiver Bettina Post om skandalen i Socialstyrelsen. Dernæst kommer tidl. justits- og skatteminister Karl Hjortnæs i studiet. Han er aktuel med bogen ‘Kampen om Socialdemokratiet’, hvor på den ene side går til angreb på de seneste årtis ledelse af det gamle arbejderparti og på den anden side lovpriser den nye ledelse. Men er der overhovedet sket en tilbagevenden til en mere socialdemokratisk kurs i dag? Eller er det mest retorik og attitude? For hvad vil det egentlig sige at være ægte socialdemokrat?