Podcastmagasinet

Informações:

Sinopsis

Podcastmagasinet handler om podcasting. Vi gennemgår de store nyheder og analyser, men anbefaler også seje og aktuelle podcasts, som vi selv går og lytter til.Lyt med, hvis du selv laver podcasts, gerne vil i gang med det, eller bare er kæmpe fan af mediet!www.kontekstoglyd.dk

Episodios

  • Uge 49: Reportage fra Podcastprisen + Podimo om lydbøger og prishop

    02/12/2020 Duración: 36min

    Årets Podcastpriser er blevet uddelt, og du kan i denne episode af Podcastmagasinet komme med til eventet, der løb af stablen i Absalon Kirke på Vesterbro d. 29. november. Vi har interviewet vinderen af prisen for årets samarbejde og tager desuden pulsen på dansk podcasting i 2020 sammen med Center for podcasting.Der er også interview med Podimo om lydbøger, prisstigninger og samarbejdet med en amerikansk lydmastodont samt interview med chefen for den nye 24syv-app om appens indhold og mulig genoplivning af gamle Radio 24syv-formater.Gæster - Lene Grønborg, producent på podcasten Åsteder – fortællinger fra Gudenåen- Mia Nexø Gjelstrup, næstformand i Center for Podcasting- Eva Lægdsgaard, chef for strategiske relationer og medstifter af Podimo- Christian Grønlund, CEO i 24syvVærtSimon Brix, Journalist på PodcastmagasinetPodcastmagasinet produceres af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

  • Uge 40: Techgiganterne kæmper om podcastmarkedet

    02/10/2020 Duración: 36min

    Den digitale gigant, Amazon, kastede sig for nylig ind i kampen om det voksende podcastmarked. Og med 55 millioner brugere af Amazon Music, hvor man på trods af navnet også lytter til podcasts, er det en ganske betydelig spiller, der melder sig på banen. Men hvorfor er det egentlig, at Amazon sammen med Spotify og Google i de senere år har oprustet på podcastfronten og budt Apple op til dans? Og hvilken betydning får det for podcast som format - og RSS-feedet som distributionsform - at fire af verdens største digitale virksomheder hiver og trækker i lytterne?De spørgsmål dykker vi ned i i denne episode af Podcastmagasinet, hvor vi også snakker med Danske Spil om værdien i for dem at annoncere i podcasts.OBS! Denne episode er redigeret 2. okt. kl. 19:10 med en udtalelse fra Pocket Casts til nyheden om, at appen ikke længere kopierer Apples podcastbibliotek (04:07-05:20).GæsterSøren Hugger Møller, PodcastekspertLars Bagge Gaarde, Brand Coordinator i Danske SpilVærtSimon Brix, Journalist på PodcastmagasinetFind

  • Uge 35: Podcast i det kommende medieforlig

    28/08/2020 Duración: 24min

    Kulturminister Joy Mogensen har meldt ud, at forhandlingerne om det kommende medieforlig vil blive igangsat inden udgangen af året.Trods lovning om det modsatte, blev støttemulighederne for podcasts ikke forbedret med medieforliget i 2018, men hvad kan vi forvente, når politikerne endnu engang skal til forhandlingsbordet?Podcastmagasinet har taget en snak med Center for Podcasting om, hvad vi kan forvente af det kommende medieforlig, og hvilke initiativer podcasteners brancheforening forsøger at spille ind med i debatten.Vært: Magnus Krabbe, partner & podcaster, Kontekst & LydGæst:Søren Brunsgaard, formand, Center for PodcastingFind links til de omtalte historier her: https://kontekstoglyd.dk/pm-uge-35-2020/Podcastmagasinet er udgivet af Kontekst & Lyd.

  • Uge 30: Zetland har succes med at sponsorere danske podcasts

    20/07/2020 Duración: 11min

    Onlinemediet Zetland har i 2020 indgået nye samarbejder med sportspodcasts som Mediano og cykelpodcasten Veloropa. Aftalerne kommer i forlængelse af sponsoraftaler med flere uafhængige podcastere – og er er en del af den markedsføringsstrategi, som mediet har fulgt i de seneste par år. Men hvorfor mener det københavnske medie, der selv laver podcasts, at det er sådan, de får nye abonnenter? Og hvad får podcasterne egentlig ud af det?Det har vi talt med Zetlands Engagementschef, Anna Ebbesen, om i denne særudgave af Podcastmagasinet. Læs mere på www.kontekstoglyd.dk/pm-uge-30-2020/GæstAnna Ebbesen, Engagementschef i ZetlandVært- Simon Brix, journalist på PodcastmagasinetPodcastmagasinet produceres af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

  • Uge 27 - Special: Indsamlingsnævnet vil ændre donationsregler

    01/07/2020 Duración: 10min

    Podcastere skal betale penge og bruge tid på at lave regnskab for at få lov at modtage selv smådonationer fra deres lyttere. Det er for nylig blevet gjort klart af Indsamlingsnævnet, men nu siger formanden for selvsamme nævn til Podcastmagasinet, at reglerne er utidssvarende og bør ændres, så podcastere igen kan modtage økonomisk støtte fra lytterne uden at skulle have en indsamlingsgodkendelse.GæsterChristian Lundblad, formand for IndsamlingsnævnetVært- Simon Brix, journalist på PodcastmagasinetFind links til alle omtalte nyheder og podcasts på www.kontekstoglyd.dk/special-uge-27-2020/Podcastmagasinet produceres af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

  • Uge 26: Podcastere dropper donationer // Derfor lytter vi til podcasts

    26/06/2020 Duración: 39min

    Alle podcastere, der modtager donationer fra deres lyttere, skal have tilladelse til at samle penge ind. Det har Indsamlingsnævnet besluttet. Hvad betyder det for donationsplatformen 10er.dk og for de mange hobbypodcastere, at man pludselig skal have 1100 kroner i ansøgningspenge op af lommen og afsætte tid til bureaukrati for at få lov til at bede om støtte fra lytterne? Det snakker vi med manden bag 10er.dk, Mikkel Malmberg, om. Desuden taler vi med podcastforsker Sigrid Nielsen Saabye, der har skrevet en PhD om danskernes lyttevaner. Vært- Simon Brix, journalist på PodcastmagasinetFind links til alle omtalte nyheder og podcasts på www.podcastmagasinet.dkPodcastmagasinet produceres af podcastbureauet Kontekst & Lyd.

  • Uge 12: Lav god lyd på hjemmekontoret // Podcastnyt i en krisetid

    20/03/2020 Duración: 24min

    I den aktuelle situation med corona-udbrud arbejder mange hjemmefra, og det gælder også podcastproducenter. Derfor handler denne udgave af Podcastmagasinet om, hvordan du laver god lyd fra hjemmekontoret.Derudover kommer vi omkring de vigtigste nyheder fra podcastverdenen i en tid, hvor flere medier skruer op for brugen af podcast i deres dækning af corona-situationen.Vært- Simon Brix, podcastproducent i Kontekst & LydFind links til alle omtalte nyheder og podcasts på www.podcastmagasinet.dkSådan laver du fjerninterviewsZencastr: Med Zencastr optages alle medvirkende lokalt, hvor de befinder sig – der vil altså ikke være støj på linjen fra telefonnettet eller en dårlig netforbindelse. Hvis alle har en god mikrofon, som kan sættes til en computer med USB, så bliver lyden rigtig god, og lyden bliver fin, hvis din kilde har et almindeligt computer-headset.Sådan gør du: https://www.youtube.com/watch?v=Docf0lbifBMSkype, Messenger og lignende tjenester, som optages igennem Hindenburg:Hvis du ringer via en digit

  • Uge 4: Nye tal fra DRs Medieudviklingen 2019 // Le Gammeltoft om Heartbeats

    23/01/2020 Duración: 45min

    I dag udkommer DR’s årlige rapport ’Medieudviklingen 2019’ – vi har i den forbindelse taget en snak med forskerne bag rapporten, Peter Niegel og Rasmus Kidde, om udviklingen på podcastmarkedet, og hvad vi kan forvente os af 2020. Samtidig har vi også været på besøg hos en af Danmarks mest kendte radio- og podcast-pionerer, nemlig Le Gammeltoft, som fortæller mere om Heartbeats nye Tysklands-eventyr, men også kommer forbi samarbejdet med Aller og hvordan Heartsbeats udvikler nye formater. Endelig så kan de Korte Nyheder bl.a. fortælle om en ny podcast fra Henrik Qvortrup, et norsk podcast index, seneste nyt fra krigen mellem Apple og Spotify og forudsigelser for podcast-året 2020. Gæster- Peter Niegel, medieforsker, DR- Rasmus Kidde, medieforsker, DR- Le Gammeltoft, creative director og stifter, HeartbeatsVært- Mads Christian Heede, partner og podcastproducent, Kontekst & LydFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events på https://kontekstoglyd.dk/pm-uge-4-2020

  • Uge 49: Sådan må du bruge musik i podcasts // Fokus på lydmontager

    04/12/2019 Duración: 38min

    Hvordan er det nu lige med musikrettigheder og podcasts? Få svar på alle tænkelige spørgsmål om brug af musik i podcasts, når vi interviewer Søren Brunsgaard om emnet. Du kan også glæde dig til at blive klogere på, hvordan man skruer en god lydfortælling sammen. Forhenværende chefproducer på Radio24syv, Kim G. Hansen, giver et indblik i arbejdet med lydmontager. Derudover kommer vi også forbi Netflix’ første podcast, en ny hostingplatform, Deezers nye podcastunivers og en ny smart funktion fra Apple.Gæster- Søren Brunsgaard, jurist & formand for Center for Podcasting- Kim G. Hansen, tidl. chefproducer, Radio24syvVært- Mads Christian Heede, partner og podcastproducent, Kontekst & LydFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events på https://kontekstoglyd.dk/pm-uge-49

  • Uge 41: Q&A med Podimo

    11/10/2019 Duración: 34min

    Hvordan vil Podimo knække nødden og forbedre discover-funktionen for podcasts? Vil de købe podcastproduktioner eksternt? Og hvornår går de i luften med Casper Christensens podcast?Få svar på det og meget mere i denne episode af Podcastmagasinet, når Podimos CPO, Sverre Dueholm, kommer i studiet. Hør også, hvilken podcast Sverre anbefaler fra Podimos eget eksklusive podcastkatalog. Du får naturligvis også en update på de vigtigste nyheder fra podcastens verden den seneste måned.Her finder du links til alle omtalte nyheder: https://kontekstoglyd.dk/pm-uge-41GæstSverre Dueholm, Chief Product Officer i PodimoInterviewerMagnus Krabbe, podcastproducent i Kontekst & LydVærtSimon Brix, podcastproducent i Kontekst & Lyd

  • Uge 36: Takeaways fra Podcast Movement // Søren Brunsgaard fra CfP anbefaler

    04/09/2019 Duración: 31min

    Kom med en tur over Atlanten og hør om de seneste tendenser fra verdens største podcastbegivenhed ”Podcast Movement”.Der er også nyt om alt fra Podimo, Radiodays, nye undersøgelser, Spotify og et godt argument, du kan bruge, hvis nogen af dine nærmeste mener, at du lytter lidt for meget til podcast.Podcastanbefalingen kommer denne gang fra Søren Brunsgaard, der er formand i Center for Podcasting, der er verdens første interesseorganisation for podcasting. Han fortæller om foreningens arbejde, og anbefaler samtidig en amerikansk satirisk podcast, der morer sig på hele true-crime genrens bekostning.Gæster- Tine Godsk Hansen, projektleder for podcast, DR Medier- Søren Brunsgaard, formand, Center for PodcastingVært- Magnus Krabbe, partner og podcastproducent, Kontekst & LydFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events på https://kontekstoglyd.dk/pm-uge-36

  • Uge 31: Kurt Strand anbefaler // Et indblik i det kinesiske podcastmarked

    01/08/2019 Duración: 34min

    I denne udgave af Podcastmagasinet har vi inviteret journalist og mediekommentator Kurt Strand i studiet til en podcastanbefaling. Der bliver også tid til en snak om podcastmediet, radiofortællingers stærke virkemidler og hans egne erfaringer som podcaster. Du får også et indblik i det kinesiske podcastmarked. Vi har talt med en af de førende podcastere i Kina om et milliardstort podcastmarked, der efter sigende stadig er på børnehavestadiet.Derudover kan du også høre mere om Apples nye podcastkategorier, Podimo og deres konkurrenter, Heartbeats’ nye fokus, den nye radiokanal Radio4 og at podcasts tilsyneladende bare bliver kortere og kortere.

  • Uge 25: Podcastprisen 2019 // Nyt samarbejde: Bauer+Mørkeland

    20/06/2019 Duración: 41min

    Danmarks første dedikerede podcastpris er blevet uddelt. Men hvem vandt og hvorfor?Bauer Media skal sælge annoncering i podcasten Mørkeland, og flere ligenende aftaler er på vej. Podcastmagasinet har talt med COO i Bauer Media, Tobias Nielsen.Og så slutter vi af med en podcastanbefaling fra Radio24Syvs digitale udvikler Søren Hugger Møller. Her skal vi også høre lidt om, hvordan kanalen startede med at arbejde med podcasts for 8 år siden, og om livet på en arbejdsplads, som måske slet ikke eksisterer om ganske få måneder.Vært: - Magnus Krabbe, partner & podcaster hos Kontekst & LydGæster:- Tobias Nielsen, COO, Bauer Media- Søren Hugger Møller, Digital udvikler, Radio24SyvFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events på www.podcastmagasinet.dk

  • Uge 21: Det skal du høre på Podcast Festival // Anmeldelse af Podcastbogen

    22/05/2019 Duración: 33min

    Danmark får 1. juni sit første podcast-index. Analysechef i Danske Medier, Thomas Gynild, fortæller om projektet og om, hvordan du får din podcast med på listen. I april udkom ’Podcastbogen’ - en ny grundbog om podcasting. Podcastmagasinet har anmeldt bogen.Til sidst kan du høre, hvad Stine Hammer, hovedkvinde bag årets ’Podcast Festival’, anbefaler dig at se og høre på festivalen, der løber af stablen 28-30. maj.Vært: - Simon Brix, partner & podcaster hos Kontekst & LydGæster:- Thomas Gynild, analysechef, Danske Medier- Stine Hammer, producent og manager, Woody EntertainmentFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events på www.podcastmagasinet.dk

  • Uge 17: DR sidestiller podcast med radio // Iben Maria Zeuthen anbefaler

    26/04/2019 Duración: 32min

    DR skal spare og P6, P7 og P8 lukker. Med hvad betyder det for DR’s podcastplaner og hvad er egentlig forskellen på at producere podcasts og fladeradio?Podcastmagasinet har taget en snak med DR’s radiochef Gustav Lützhøft, der fortæller, at mediemastodonten har store planer for podcastområdet.På nyhedsfronten skal vi blandt andet omkring Danmarks nye podcastplatform Podimo, balladen om Mørkeland, og om offentliggørelsen af nye lyttertal, der endnu engang viser, at podcastlytningen er i vækst. Iben Maria Zeuthen slutter episoden af med en højaktuel og spændingsmættet podcastanbefaling – og også et par ord om den kontroversielle dokumentar ”Hele Danmarks Ghita”.Medvirkende- Gustav Lützhøft, radiochef, DR- Iben Maria Zeuthen, journalist, Radio24syv DokumentarVærtSimon BrixFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events her: https://kontekstoglyd.dk/pm-uge-17/

  • Uge 14: Skal vi til at betale for podcasts? // Karen Straarup om jobbet hos DR

    03/04/2019 Duración: 33min

    Er podcasts på vej væk fra at være et gratis medie? Vi tager snakken med Søren Hugger Møller fra Radio 24syv ovenpå nyheden om, at public service organet BBC blokerer Google fra at vise deres podcasts. Derudover fokuserer vi også på Radio 24syv, nye podcasttal fra USA samt Spotifys vilde indtog på podcastscenen. Vi slutter magasinet af i godt selskab med Karen Straarup, som fortæller om jobbet som podcastredaktør hos DR. Hun giver også en skarp anbefaling til en podcast, som for alvor kan sætte gang i den lumre fredagsstemning. Vært: Mads Christian HeedeReporter: Cecilie SølvstenFind links til alle omtalte nyheder, podcasts og events her: https://bit.ly/2TUHc5l

  • Uge 4: Ny rapport: Podcastlytning stiger i DK // Rikke Collin anbefaler

    24/01/2019 Duración: 36min

    DR's rapport 'Medieudviklingen 2018' er udkommet, og igen i år er der fokus på podcastlytning. Antallet af danskere, der lytter til podcasts, er steget på tværs af aldersgrupper, og forskere taler om en ny guldalder for lydmediet. Derfor har vi inviteret medieforskere fra DR, Rasmus Kidde og Peter Niegel, ind til en nørdet snak om podcasting, lyttevaner, mediets fremtid og nye teknologier. Til sidst slutter vi af med en fremragende podcastanbefaling fra podcaster Rikke Collin, som står bag hitprogrammer som 'Tårekanalen', 'Klovn podcast' og 'Fredagsslik'.Vært: Cecilie Sølvsten, podcastproducent hos Kontekst & LydGæster: Peter Niegel (medieforsker fra DR), Rasmus Kidde (medieforsker fra DR) og Rikke Collin (podcaster bag 'Tårekanalen', 'Klovn podcast' og 'Fredagsslik').Links:Medieudviklingen rapport: https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2018 Hakkedrengene: http://dommerne.dk/hakkedrengene/Tårekanalen: http://taarekanalen.dk/om%20t%C3%A5rekanalen.html

  • Uge 51: Podcaståret der gik // Medianos succesår // 24syvs nye app

    20/12/2018 Duración: 37min

    I årets sidste udgave af Podcastmagasinet ser vi tilbage på podcaståret 2018 og præsenterer desuden en stjerneparade af spændende personligheder fra den danske podcastscene. (psst... understøtter din podcast app chapters? For så kan du nemt springe frem til det indslag, du gerne vil høre).Hør et interview med drengene bag et af de helt store podcasthits i 2018, ’Et langsomt mord’.Interview med chefredaktør for podcastmediet Mediano, Peter Brüchmann, til en snak om et godt 2018 og en sund forretningsmodel.Lidt om 24syvs nye podcastapp, 24syv. Bag den ligger nemlig store ambitioner om kvalitet og professionalisering af podcastmediet.Og til sidst en podcastanbefaling fra Anders Høeg Nissen, mangeårig vært på P1-programmet Harddisken og i dag freelance podcaster med mange projekter i gang.Vært: Cecilie Sølvsten, podcastproducent i Kontekst & Lyd Gæster: Adrian Adler Petersen & Mathias Sørensen (Kontrafej), Peter Brüchmann (chefredaktør Mediano) & Anders Høeg Nissen (podcaster og ejer af podLAB).Links,

  • Uge 49: Skal vi betale for podcasts // Storytel søger podcastere

    04/12/2018 Duración: 18min

    I denne udgave af Podcastmagasinet taler vi med Susanna Sommer om finansiering af podcasts. Vi hører også Storytel om deres nye podcastvision - de søger nemlig podcasttalenter, der skal udvikle spændende og eksklusivt indhold! Men du skal også lige høre om Buzzsprouts nye opdateringer, som for alvor gør dem til en af markedets bedste podcasthosts.Til sidst slutter vi af med en podcastanbefaling fra altid skønne Mathilde Anhøj, som også selv laver podcasts!(psst... understøtter din podcast app chapters? For så kan du nemt springe frem til det indslag, du gerne vil høre).Vært: Cecilie Sølvsten, podcastproducent i Kontekst & Lyd Gæster: Susanna Sommer (podcaster, underviser og tidligere vært på P1 Podcaster), Søren Brinch Vestergaard (Head of Content and Creative hos Mofibo & Storytel) og Mathilde Anhøj (podcaster og forfatter).Links: Storytel søger podcasttalenter: http://original.storytel.dk/podcast Kloge Koner fra Femina: https://www.femina.dk/podcasthttps://kontekstoglyd.dk/podcastmagasinet/

  • Uge 44: Buzzfeed lukker for lyd // Spotify skruer op

    31/10/2018 Duración: 14min

    Velkommen til første episode af Podcastmagasinet! Her kan du blive opdateret på nyheder, anbefalinger og analyser inden for podcastverdenen. I denne udgave af Podcastmagasinet taler vi om Buzzfeeds lukning af deres podcastredaktion, Spotifys nye podcastportal og Apples indekseringer - til sidst slutter vi af med en lækker podcastanbefaling fra vores egen Mads Christian Heede!Vært: Cecilie Sølvsten, podcastproducent i Kontekst & Lyd Gæst: Mads Christian Heede, partner hos Kontekst & Lyd(psst... understøtter din podcast app chapters? For så kan du nemt springe frem til det indslag, du gerne vil høre).Links: Interview med Spotifys CEO: https://bit.ly/2DfQVPQP1 Når flygtningene er danske: https://bit.ly/2DK9b4S Blogindlæg om Spotify for Podcasters: https://bit.ly/2RtIwLD